Onsdag 29. januar kl. 15:00
Bhutan, 2006. Moderniseringen er endelig kommet! Bhutan bliver det allersidste land i verden, som får adgang til internet og fjernsyn, og nu er tiden inde til den største ændring af dem alle: Demokrati.
For at oplyse befolkningen om, hvordan man afgiver sin stemme, organiserer myndighederne et prøve-valg, som befolkningen kan øve sig på. Men det viser sig hurtigt at være en større udfordring i et land med isolerede regioner, hvor borgerne ikke engang kender deres egen fødselsdato!
Samtidig med de demokratiske bestræbelser, vandrer en mystisk munk igennem det fredfyldte bjerglandskab. Med sig har han et gevær over skulderen og en helt særlig mission til den store valgdag.
Torsdag 6. februar kl. 18:00
Honey (13) er genert og lyver om sig selv og sin kaotiske familie, og har i det hele taget svært ved at vise hvem hun er i sin nye klasse. Hun er vild med at spille musik – og er rigtig god – det er der bare ingen der ved.
Allerhelst vil Honey bare gerne have en plads i Liams band Fuld Smadder, så da hun finder ud af at hendes døde, musikglade morfar Marcel måske slet ikke er død, beslutter hun sig for at finde ham.
Måske er han lige præcis dét, hun har brug for, så hun kan lære at stå op for sig selv.
Publikum kan glæde sig til en veloplagt Jesper Christensen i rollen som morfar Marcel og det funklende stjerneskud Selma Sol Í Dali Pape i rollen som Honey, kendt af alle børn fra julekalenderen ‘Julefeber’. Honeys forældre spilles med stor humor og varme af Lene Maria Christensen og Simon Bennebjerg.
Onsdag 12. februar kl. 17:30
Efter et møde med den nyslåede amerikanske præsident Thaddeus Ross, spillet af Harrison Ford i sin Marvel Cinematic Universe-debut, havner Sam (Anthony Mackie) midt i en international krise.
Han må afdække baggrunden for en nederdrægtig, verdensomspændende sammensværgelse, inden dens bagmand får hele verden til at se rødt.
Torsdag 13. februar kl. 17:45
I “Bridget Jones – Vild med ham” har Bridget været enke i de fire år, der er gået, siden Mark blev dræbt på en humanitær mission i Sudan. Hun er nu enlig mor til den 9-årige Billy og den 4-årige Mabel og sidder fast i en tilstand af følelsesmæssig limbo og opdrager børnene med hjælp fra sine loyale venner og endda sin tidligere elsker, Daniel Cleaver (Hugh Grant).
Bridget føler sig presset af sin ”familie”, Shazzer, Jude og Tom, arbejdskollegaen Miranda, sin mor og gynækologen Dr. Rawlings (Emma Thompson), til at gå nye veje for at finde kærligheden igen. Hun prøver endda lykken med dating-apps med det resultat, at en ihærdig, yngre fyr begynder at forfølge hende.
Bridget jonglerer nu både arbejde, hjem og romantik, for slet ikke at tale om mødrene på børnenes skole, som er hurtige til at sende dømmende blikke i hendes retning. Hun bekymrer sig om sønnen Billy, som kæmper med sin fars fravær, og hun kaster sig ud i en række akavede situationer med sin søns meget rationelle lærer (Chiwetel Ejiofor).